Skuffende præstation og sæsonens første nederlag på hjemmebane
Interview med Danny Jensen fra BSI.
I mødte Nibe på hjemmebane. Kan du beskrive kampen og give os en fornemmelse af, hvordan den forløb?
- Vi løb ind i sæsonens første hjemmebane nederlag, da Nibe fik en fortjent 2-0 sejr. Om der var motivationen til forskel, skal jeg lade være usagt, vi formåede ihvertfald aldrig at blive farlige på dagen, og fraværet af rækkens topscorer Nicolai Danmark Sørensen var måske også medvirkende. Isoleret set var det et par dumme mål vi tabte på, Nibe's første mål kom efter en opspilsfejl, og det andet mål var et selvmål.
Efter kampen, er du skuffet over jeres præstation? Hvad synes du gik galt i kampen?
- Resultatet var skuffende, men præstationen var godkendt. Kampens udfald og indsats var nok lidt påvirket af, at førstepladsen var sikret. Som nævnt ville Nibe det lidt mere end os, på trods af at vi bestemt var klar fra start, og have en klar plan om at slutte godt af, men de sidste procent manglede på dagen.
Selvom I allerede havde sikret jer oprykning, ønskede I at forblive ubesejret. Hvorfor tror du, at I tabte denne kamp? Var der særlige faktorer, der påvirkede resultatet?
- Næsten 200 tilskuere var mødt op for at fejre oprykningen, og der var intet, spillerne hellere ville, end at give de trofaste fans en sejr. Vi har haft et forrygende år, med to oprykninger, det tror jeg ikke nogen havde set komme, i hvert fald ikke os selv.
Spekulerede du på, om nogle af jeres spillere måske var gået mentalt på ferie eller havde en mindre grad af motivation i denne kamp? Hvordan håndterer I sådanne situationer for at opretholde præstationen?
- De spillere der var udtaget til kampen, havde den rette motivation og indstilling til opgøret, og vores forberedelser til kampen, var nøjagtig som til de foregående 13 kampe. Vi tabte til et stærkt Nibe-mandskab, som på dagen var bedre end os. Nibe har et særdeles spændende hold, med et par dygtige og sympatiske trænere på sidelinjen, og jeg er sikker på at de hurtigt vender tilbage til serie 1. Fedt var det også at de havde medbragt en del tilskuere, som var med til at skabe en festlig ramme til sæsonens sidste kamp.