Skovsgaard udførte gameplanen til perfektion mod Nørresundby
Interview med Oliver Dam fra Skovsgaard efter kampen mod Nørresundby fB.
Det blev en overbevisende 6-0-sejr. Hvad var din vurdering af holdets præstation i topopgøret?
- Nok en af de bedste kampe jeg har oplevet på Iver park. Samtlige planer lykkedes, og vi kørte bare på. Fremragende præstation!
Hvad gjorde forskellen for jer, siden I kunne dominere så markant?
- Spillet kørte, og vi holdt dem fra kæmpe store chancer. De enkelte store chancer de får, har vores keeper styr på, så game planen blev fuldført, og det gjorde forskellen.
Hvordan påvirker sejren holdets selvtillid i kampen om førstepladsen?
- Når man slår nummer 1 med et pæn overbevisende resultat, er det klart, at selvtilliden får et lille nyk op. Men kampen er slet ikke over, og spillerne er klar over, at der skal præsteres hvis det hele skal gå op i en højere enhed.
I har nu to kampe i hånden. Hvordan ser du jeres muligheder for at tage føringen i rækken?
- Vi får ikke en bedre chance, for at tage føringen, så der er massere af muligheder. Dog skal vi huske på, at bolden er rund og alt kan ske.