Skovsgaard Boldklub-spiller er sprængfyldt med selvtillid
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Oliver Dam fra Skovsgaard Boldklub.
I tager i aften på hjemmebane imod VHG/GS, hvad er dine forventninger til kampen?
- Jeg forventer en lige og flot spillet fodbold kamp. Vi har revanche tilgode, men vi har godt styr på vores spil pt. Det skal vi bygge videre på og så er jeg sikker på, at vi hiver et fornuftigt resultat hjem.
Med 7 point i de sidste 3 kampe, så har I spillet jer op midt i rækken, hvad skal I gøre for at bibeholde nuværende momentum?
- Vi skal fortsætte vores gode spil, og udnytte alle de mange chancer vi skaber, som vi også har været gode til at eksekvere. Bibeholder vi den selvtillid, som alle spillere har pt. så er jeg ikke i tvivl om, at vi fortsætter og holder vores momentum.
Med en sejr i aftenens kamp vil I være hele 5 point foran VHG/GS før de sidste 3 kampe i sæsonen, tror du en sejr er = redning for jeres vedkommende?
- Vi er i hverfald på rette spor og det ser pænere ud, end for 2-3 runder siden. Men der skal arbejdes benhårdt, for at kunne redde sig. Vi har trods alt mange kampe endnu, og i fodbold kan alt ske.
Hvis du skulle pege på tre nøgleord til aftenens kamp, hvad skulle det så være?
- Holdånd. Vi skal være der for hinanden i alle 90 minutter, og hjælpe hinanden hele vejen rundt. Kynisme. Vi skal score på vores chancer, samtidig skal vi heller ikke være blege for, at sparke kuglen til indkast, i pressede situationer, så vi kan stå rigtigt. Fokuseret. Vi skal være der i 90 minutter, vi har før hen været tilbøjelig til, at gå lidt ned i kadence, og det bliver man straffet på. Opnår vi alle de ting, er jeg sikker på, at der ligger point og venter på os i aften!
Kampfakta:
Kamp: Skovsgaard B – VHG/GS
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 13
Kamptidspunkt: 26. maj kl. 19.00