Skarphed og kynisme prægede Aars IK præstation
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med: Daniel Nøhr fra Aars IK.
Hvilke nøgleord vil du sætte på kampen som helhed og jeres præstation i særdeleshed?
- Skarphed og kynisme må være 2 af de store nøgleord i kampen. Jeg synes at præstationen fra vores side var acceptabel. Ser vi tilbage hen over sæsonen, så havde det her været en kamp, som vi havde tabt i starten. Jeg sidder alligevel tilbage med en følelse af, at vi kunne have vundet kampen, selvom uafgjort måske var tilfredsstillende for begge hold.
Forløb kampen som du forventede, eller blev du overrasket over hvordan Sønderup/Suldrup greb kampen an?
- Suldrup spillede meget som forventet, hvor de satte deres 2 hurtige kanter meget i scene med lange dybe bolde til dem. Det er de gode til og det gør ondt på de fleste S3 hold. Dernæst kommer det heller ikke som nogen overraskelse, at Suldrup "spiller" hårdt, især i deres bagkæde.
Hvilke positive og negative elementer kan du tage med dig fra kampen?
- Det er positivt at vi for 4. kamp i træk får point med, da alle point tæller for os lige nu. Vi stod rigtig fint imod Suldrup, og det synes jeg egentligt også at vi gjorde ok i vores undertals periode, selvom Suldrup laver 2 mål, men nogle meget vigtige kendelser gjorde det meget svært for os. Vi kan selvfølgelig godt arbejde på at lukke færre mål ind, Suldrup laver 2, rammer overliggeren til sidst i kampen og bliver snydt for at klart straffespark i starten af kampen - hvilket også gik begge veje..
Hvilke ting skal I arbejde med på træningsbanen i den kommende periode?
- Vi skal arbejde videre med de ting, som vi allerede gør godt - det er den brede og unge trup vi har, som selvfølgelig kræver lang tid at få spillet godt sammen.