Skalborg SK skal være klar fra start mod LKB
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Mikkel Kjær fra Skalborg SK.
I tager hjemme imod nedrykkerne fra LKB, hvad er dine forventninger til kampen?
- En hård kamp, hvor begge hold vil gå efter sejren! De skal bruge sejren til at bygge på i toppen, og vi skal gerne have 3 point for at glide længere op i tabellen! Derudover forventer jeg en duelpræget kamp, da hverken de eller vi, vil trække sig. Så en hårdspillet kamp med en masse chancer!
Hvad er succeskriteriet for jer inden kampen fløjtes i gang og hvad skal der til for den mission lykkes?
- Samme som alle andre kampe. Vi skal stresse modstanderen til fejl, og det lykkes vi med! Det kan vi både mærke på modstander spillere og trænere.
Ser man tilbage på sæsonens første kamp, så tabte I med hele 0-3, hvad kan du tage med dig fra den kamp til det kommende opgør?
- Ikke så meget. Vær klar fra start, og nu er vores “nye” spillere kommet godt ind i truppen, så vi er parate!
Hvis du skulle pege på tre nøgleord til den kommende kamp, hvilke skulle det så være og hvorfor?
- Meget af de samme ord, som jeg har fremhævet tidligere! Energi, fight og kynisme!