Billede beskrivelse

Skalborg SK kan selv afgøre om de forbliver i Serie 1

16. juni 2023 kl. 19.00

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Mikkel, SSK

I tager hjemme imod Brønderslev i en meget afgørende kamp for jer, hvad er dine forventninger til kampen?

- Jeg forventer at kampen lige skal sætte sig efter 20 min, hvor der vil være mange dueller. Derudover forventer jeg, at vi skal se mest sultne ud eftersom vi har meget at spille for! Så vi kommer med alt den energi som overhovedet muligt! Vi skal overleve!

Hvordan har I hen over ugen forsøgt at rejse jer oven på 0-6 nederlaget i sidste spillerunde?

- Med et helt nyt holdkort til denne kamp, og en rigtig dårlig præstation, så har vi løftet humøret med nogle gode træninger! Så den er pakket væk, og vi er klar til at kæmpe for klubben og hinanden!

Samtidig med I spiller så er Dronninglund også i kamp og den kamp har jo stor betydning for jer, hvor meget holder i øje med udviklingen i den kamp og hvor meget får spillerne at vide?

- Vil nok lyve, hvis jeg sagde vi ikke holder øje, men vi skal have størst fokus på os selv. Vi kan trods alt bare selv tage 3 point, og så behøver vi ikke kigge andre veje! Dronninglund er på en svær opgave, men med deres hold, så kan de byde alle op til dans!

Hvis du skulle pege på tre nøgleord til den kommende kamp, hvilke skulle det så være og hvorfor?

- Energi, vinde begge felter og sammenhold. Det er de 3 ting, som jeg mener vil vinde alle fodboldkampe! Og så skal vi selvfølgelig også have styr på puljens topscorer fra Brønderslev!

Kampfakta:

Kamp: Skalborg SK – Brønderslev
Serie & Pulje: Serie 1 Kreds 6
Kamptidspunkt: 18. juni kl. 14.30

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste