Sjørring har arbejdet hårdt med en ny spillestil, der skal betale sig
Casper Holm fra Sjørring.
Hvad har været den største læring for jer som hold i løbet af efteråret?
- At vi som klub værdsætter alle spillere uanset niveau. At vi bakker op om lokale arrangementer. At vi tænker, hvad kan jeg gøre for klubben og ikke hvad kan klubben gøre for mig.
Hvordan har I arbejdet med at styrke sammenholdet på holdet i denne sæson?
- Vi har en fantastisk støtteforening i Sjørring. Hvis de har behov for hjælp til et arrangement, så er vi klar til at hjælpe. Omvendt har de også været gode til at støtte vores arrangementer.
Har der været perioder, hvor I oplevede særlig modgang? Hvordan kom I igennem det som hold?
- Vi mistede mange spillere lige inden sæsonstart. Vi rykkede sammen i bussen. Spillerne har taget ansvar på og uden for banen. Det har betydet et super sammenhold.
Har skader eller afbud haft indflydelse på jeres præstationer? Hvordan har I håndteret det?
- Vi har stort set ingen skader eller afbud haft, så den skadesforebyggende træning, har været effektiv.
Hvordan oplever I samarbejdet mellem holdets forskellige kæder? Hvad har fungeret bedst?
- Vi har forsvaret mere end vi har angrebet. I vores defensiv skal alle hjælpe til, så svaret må være alle kæder.
Hvad har overrasket jer mest positivt ved holdets spil i efteråret?
- Vi er blevet klart bedre på bolden i denne sæson. Det har også koster point at tilegne sig den nye spillestil, men vi forventer den kaster flere point af sig i fremtiden.