Simon Gade prioriterer energi og præstation i kampen mod Aalborg KFUM
Interview med Simon Gade fra Hornbæk SF før kampen mod Aalborg KFUM.
Efter nederlaget mod Løgstør IF, hvordan forbereder I jer mentalt og taktisk på den kommende kamp mod Aalborg KFUM, og hvad vil I fokusere på for at vende tilbage til sejrskursen?
- Jeg vil se et anderledes energiniveau som en reaktion på præstationen i Løgstør. Det var under niveau, og her skal vi forlange mere af os selv og hinanden. Jeg kender ikke meget til KFUM, så fokus vil først og fremmest være på os selv. Jeg kan se, at de fik én på hatten senest, så mon ikke de også vil ud og jagte en bedre præstation.
Hvordan vil I tackle udfordringen ved at møde et Aalborg KFUM-hold, der, selvom de er oprykkere, stadig udgør en potentiel trussel med deres unge og stærke mandskab?
-vNu er vi selv oprykkere, og det er typisk JS2, at alle hold kan slå hinanden. KFUM er så vidt jeg kan læse et ungt hold, og får de først optimisme og tro i spillet, kan unge spillere det hele. Så vi forventer en svær opgave mod et godt hold. Vi skal tackle det med vores måde at spille på og holde fokus på at gøre de ting, som vi er dygtige til.
Hvad ser du som nøglen til at få et positivt resultat mod Aalborg KFUM, og hvordan vil I udnytte jeres egne styrker bedst muligt i kampen?
- Vi skal bedre i gang end senest. Og så skal vi finde spillet igen og få sat vores afgørende spillere i de rigtige situationer.
Hvordan vil I håndtere den forventede tætte kamp, og hvilke strategier vil I anvende for at sikre jer point mod Aalborg KFUM?
- Vi skal bare holde fokus på at spille kampen.