Billede beskrivelse

SGIF-træner: Vi må aldrig undervurdere FK Fjordsiden

16. september 2023 kl. 06.02
Opdateret 19. september 2023 kl. 20.45

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Kasper Eriksen fra SGIF.

I møder FK Fjordsiden på udebane. Ser du jer som favoritter i denne kamp, og hvordan vil I forberede jer for at sikre en god præstation?

- Nej, slet ikke. Fjorsiden er et rutineret mandskab, som har tabt tætte kampe. Det er et hold, som man aldrig skal undervurdere uanset placering og tidligere resultater. Mht. forberedelse går vi en uge i møde, hvor vi heldigvis kan få sat 2 gode træninger op og forhåbentlig får vi finjusteret de små ting der fungerer og arbejdet hårdt på de ting, der ikke fungerer for tiden.

I vandt sæsonens første opgør mod FK Fjordsiden med 3-1. Hvad lærte I af den kamp, som I vil anvende i det kommende møde?

- Vi lærte, at vi sagtens kan være med i serie 3, når vi holder vores aftaler og spiller det gode fodbold. Vi lærte også, hvor hurtigt det kan gå den anden vej, når vi slipper grebet. Det er der ikke plads til i serie 3, som der var i serie 4. Så vi skal sammensætte 90 gode minutter for at hive sejren hjem.

Hvis I ønsker at konkurrere om at hente "Nordens Paris," er det kun sejre, der tæller? Hvordan ser du på holdets mål og ambitioner for resten af sæsonen?

- Det har ALDRIG været et mål, at vi skulle konkurrere med i toppen. Selvfølgelig spiller vi fodboldkampe for at vinde, men som oprykker har målet hele tiden været og etablere 2. holdet i serie 3. Nordens Paris er et rigtig godt fodboldhold, der også før har ligget højere, så det er slet ikke noget vi måler os imod - endnu.

Er der specifikke områder eller nøgleelementer, I vil fokusere på for at sikre en succesfuld kamp mod FK Fjordsiden og arbejde hen imod jeres overordnede mål?

- Vi skal spille 90 minutters god fodbold, det må være målet.

Kampfakta:

Kamp: FK Fjordsiden - SGIF
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 27
Kamptidspunkt: 17. september kl. 13.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste