SGIF kan nøjes med uafgjort i finalen mod Hornum IF
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med SteenHolme fra SGIF
I møder på udebane Hornum i sæsonens sidste kamp, hvilke ord vil du sætte på denne ”finale”?
- Voldsomt, vi havde en målsætning om at have noget spille om til sidste runde og det må siges vi har. Det er det man går til fodbold for.
I har før denne kamp 2 points forspring til Hornum IF, med det i baghovedet, hvordan vil I så gribe kampen an?
- Vi kommer ikke til at ændre vores tilgang til kampen. Men vi kan “nøjes” med uafgjort så der er vel ingen grund til at angribe med alle 11.
Hvordan er den fysiske tilstand i truppen og har I mulighed for I stærkeste opstilling?
- Vi stiller med dem som er klar, og de er gode nok til at spille med i toppen af serie 2.
Hvem kunne, hvis ovenstående mission lykkes for jer gå hen og blive kampafgørende og hvorfor?
- Vores keeper og forsvar skal være afklaret i deres ting så vi undgår personlige fej. Også skal vores offensiv score på de få chancer som vi kan forvente at få.