Billede beskrivelse

SGIF har travlt med forberedelserne til den nye sæson - stor fokus på fællesskabet

31. juli 2023 kl. 12.00

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Kasper Eriksen fra SGIF.

Hvornår starter I forberedelserne til den nye sæsonog har I gjort nogle ændringer i forhold til tidligere sæsoner?

- Vi starter op med træning uge 30 - og har 2 træningskampe inden turneringen starter op i uge 32. Det bliver lidt lige på og hårdt. Men vi er fyldt med optimisme og glæder os til at komme i gang.

Hvem står med ansvaret på sidelinjen i efterårssæsonen, samt hvilke filosofi og spillestil jeres træner har?

- Jamen det gør jeg selv. Nu er det altid svært at beskrive sig selv, men jeg har fra starten af haft stor fokus på fælleskabet på holdet. Vi vinder fodboldkampe som hold, så derfor er det vigtigt vi fungere på og udenfor banen. Det har drengene taget til sig fra dag 1 og det er en fornøjelse at træne dem.

Hvad adskiller jer fra andre klubber i området? Har I særlige træningsmetoder eller spilstilarter, som gør at I skiller jer ud fra mængden og derfor skal vælge jer, hvis man ønsker at prøve noget nyt?

- Vi har en dygtig 1. holds træner i Steen. Han har skubbet klubben rigtigt langt i den rigtige retning, hvilket både fremmøde til træning og vores resultater bevidner. Derudover er det bare en god flok drenge der er god til at tage imod nye folk.

Hvordan prioriterer I et godt socialt miljø og holdånd? Har I arrangementer eller tiltag, der styrker sammenholdet mellem spillerne og forældrene?

- Som jeg nævnte længere oppe er dette et stort fokus punkt fra min side af. Vi har haft et par arrangementer efter kampe, og planen er også flere af disse i efteråret. Det styrker sammen holdet og folk får snakket om hende fra Tinder - eller Aula (An på alder)

Er der nogle personer i klubben, som arbejder hårdt bag kulisserne og fortjener anerkendelse? Hvad gør de for klubben, og hvorfor er de så vigtige?

- Vi har en fantastisk bestyrelse & kantine som arbejder sten hårdt i kulissen, for at give os de bedste arbejdsbetingelser. Det betyder alt verden i en klub som vores. Dog ville jeg ønske flere hænder ville melde sig til opgaver i klubben - Det bliver lidt Tordenskjolds soldater.

Hvilke mål har I for holdet og klubben som helhed hen over efteråret?
- Vores klarer mål som oprykker er at få etableret os som serie 3 hold. Det har vi holdet til. Derudover skal vi få bygget endnu mere på vores spil, og få finjusteret små ting.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste