SGIF Fodbold: En klub med fokus på udvikling og fællesskab
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med John Kjær Formand i Svenstrup-Godthåb IF.
Hvornår blev SGIF Fodbold grundlagt, og hvordan har klubben udviklet sig siden da?
jer
- SGIF Fodbold er en del af Svenstrup-Godthåb Idrætsforening som blev stiftet helt tilbage i 1907 og er en flerstrenget forening med Fodbold, Håndbold, Gymnastik, Tennis, Volleybal og Billard. Den nuværende fodboldafdeling er en fusion ml. Godthåb og Svenstrup som ligger tilbage i starten af 00’erne.
Hvor mange medlemmer har SGIF Fodbold i dag, og hvordan er medlemstallet udviklet sig over tid?
- SGIF Fodbold har 660 medlemmer pt. (CFR/DIF officielle tal 2022) hvoraf ca. 180 udgør vores seniorafdelinger inkl. Oldboys fodbold. Vi har haft en meget stor fremgang siden 2019 med ca. 200 medlemmer på både børne, ungdoms og seniorsiden.
Kan I beskrive, hvordan SGIF Fodbold arbejder med seniorfodbold? Hvad er klubbens tilgang til træning, kampe og udvikling af spillerne?
- Vi arbejder meget seriøst med vores seniorfodbold både dame og herrer. Vi har et stort og flot græs- og kunstgræsanlæg inkl. materiel som tilbyder alle de faciliteter der er nødvendige for at sikre optimale rammer for vores medlemmer. Gennem vores dygtige trænerteams arbejdes med høj kvalitet og intensitet på træningsbanen. Vi er en breddeklub som favner alle niveauer, men på træningsbanen er der fokus på udvikling af spillere og spillestil. Hvad angår spillestil stiler vi efter at spille flot offensiv fodbold med meget boldbesiddelse og spillere der tør have bolden. Det er vores filosofi i SGIF.
Hvordan arbejder SGIF Fodbold med børne- og ungdomsfodbold? Kan I fortælle om klubbens træningsmetoder og fokusområder for at udvikle fremtidige talenter?
- Først og fremmest er SGIF Fodbold en DBU Børneklub, dvs. vi lever efter de principper som DBU udstikker. Det betyder stort fokus på udvikling af bredden og på udvikling af den enkelte spillere. Udover at vi har 70-80 dygtige træner/ledere tilknyttet klubben så har vi også tilknyttet en Børneudviklingstræner hvis opgave det er at understøtte klubbens og trænernes arbejde med børne- og ungdomsfodbold. Udover det har vi stort fokus på uddannelse af vores trænere og vi tilbyder således flere gange om året trænerkurser, ligesom vores ungdomsspillere ofte er trænere og assistenter for vores yngre årgange og flere af vores seniorspillere er trænere for børne- og ungdomsspillere samt ansvarligere for eks. Fredags-træninger. Og så er vi rigtig stolte af at vi har en stor flok spillere som hvert år er trænere til vores DBU Fodboldskole som i år slår rekord med næsten 200 deltagere her i uge 31. Det bliver en rigtig fed uge. Og så vil jeg også lige nævne at vi uddanner vores egne kampledere som dømmer vores 3, 5 og 8 mandskampe. De lærer rigtige meget af at se fodbolden fra den anden side og så tjener de samtidig lidt lommepenge.
Har SGIF Fodbold en overordnet strategi eller en 'rød tråd' for klubbens arbejde? Hvad er klubbens mål og visioner for fremtiden?
- Ja vi har udviklet den grønne tråd – faktisk som en del af at vi beslutte at ansætte en meget dygtige børneudviklingstræner. Han har sammen med en række andre dygtige folk i klubben lavet en strategi for hvordan vi ønsker børne- og ungdomsfodbold udvikles i SGIF Fodbold
Hvilke værdier er vigtige i SGIF Fodbold, og hvordan afspejles disse værdier i klubbens daglige arbejde?
- Det skal være et både sjovt, udviklende og inkluderende fællesskab at gå til fodbold i SGIF. Det afspejles også i vores tilgang til at være frivillig i klubben – det skal være sjovt og der skal være et fællesskab som løfter i flok.
Kan I give eksempler på den succes, som SGIF Fodbold har oplevet på seniorsiden i dette forår? Hvad har været nøglen til klubbens succes?
- Dygtige spillere og så et utrolig stærkt trænerteam. Og så er der et stærkt sammenhold spillerne imellem. Det afspejler sig på træningsbanen og i kampene og hæver niveauet hele vejen rundt fordi spillerne har tillid til hinanden.
Hvorfor tror I, at tingene er gået op i en højere enhed for SGIF Fodbold i dette forår? Hvad har været afgørende for klubbens forbedring?
- Det har være en fantastisk senior sæson med hele 4 oprykninger. 3 oprykninger til herresenior således at vi nu har S1, S3 og S4 og oprykning på damesiden til S2. Helt overordnet tror jeg succesen kommer pba. en benhård tro på at det kan lykkes og nogle trænere som støtter og viser tillid spillerne. På Damesiden til denne sæson har der været tilgang af en spiller fra Dall - og en spiller som tidligere startede sin fodbold barndom i Svenstrup - som er vendt hjem efter en længere tur i AaB. Derudover har der været god spredning aldersmæssig, hvilket har givet gode relationer og skabt en god stemning til såvel træning som til kampe. På herresiden har vi en utrolig bred trup som betyder at selvom der kommer skader har vi flere spillere som kan gå ind og erstatte uden, af niveauet er faldet.
Hvad adskiller SGIF Fodbold fra andre klubber, og hvorfor bør man vælge at spille for SGIF Fodbold fremfor en anden klub?
- Her er et fantastisk fællesskab hvor alle synes det er rart at være sammen med venner og andre frivillige. En stor familie vil jeg kalde det hvor alle hilser og snakker med hinanden og synes det er sjovt at drikke øl/sodavand sammen på sidelinjen eller efter en kamp. Vi har haft stort held at have bolddrenge og konkurrencer til vores seniorkampe og det betyder ofte at det er hele familien som er der under vores kampe.
Hvad er SGIF Fodbolds specifikke visioner, målsætninger og ambitioner for at udvikle både herre- og damesiden i klubben, samt hvilke planer har de for at styrke og udvikle børne og ungdomsfodbolden?
- På den meget korte bane mangler vi en træner for vores damesenior hold i serie 2. Ellers handler det nu om at etablere vores hold i de nye rækker. Kvaliteten er der helt sikkert og vi har heldigvis nogle dygtige ungdomsspillere som kommer op i den kommende år som vil være med til at sikre kvaliteten på holdene. For den helt overordnede målsætning i vores arbejde i klubben er at sikre en ”grøn tråd” så det primært er spillere fra vores egne børne- og ungdomsrækker som på sigt spillere på vores seniorhold og det er det arbejde som definerer hvorvidt vi ligger i S1, Jyllandsserie eller endnu højere. Og hele fundamentet for klubben – vores børne- og ungdomsarbejde – det ønsker vi at fortsætte – både som børneklub men også hvor vi kan være vært for flere aktiviteter der gør det sjovt at være i klubben. Og så arbejder vi en del med et nyt Sponsor setup med vores håndboldafdeling og vi håber og tror at de gode sportslige resultater kan påvirke det i en positiv retning. Sidst men ikke mindst – vi er en frivillige forening – vi er 100% afhængige af at medlemmer, forældre og lokalsamfundet bakker op om det vi laver og har lyst til at lægge frivillige timer i klubben. Både når det handler om trænere, holdledere og assistenter men også omkring de indtægtsaktiviteter vi har som hjælper med at holde et lavt kontingent samtidig med masser at ture og stævner for medlemmer, samtidig med at vi kan tilbyde nok et af Nordjyllands bedste græs og kunstgræsanlæg.