Billede beskrivelse

Severinsen: Vi spillede forfærdeligt i første halvleg

19. juni 2024 kl. 11.00

Interview med Mikael Severinsen fra RKG efter kampen mod Nørresundby fB.

Hvordan evaluerer du kampen mod Nørresundby fB, hvor I tabte 3-2 og nu skal ud i en playoff-kamp?

- En forfærdelig første halvleg fra vores side. Vi spiller meget bedre i 2.halvleg, desværre var det alt for sent i en så vigtig kamp.

Hvordan føles det at skulle spille en playoff-kamp for at sikre jer endnu en sæson i Serie 2?

- Vi havde gerne undgået at skulle spille playoff, men nu det er sådan må vi tage det med. Uanset hvem vi skal møde bliver det en kamp med en masse tænding og de kampe er ofte sjove at spille.

Hvordan vil I forberede jer mentalt og taktisk til playoff-kampen?

- Vi vil taktisk fokusere på vores eget spil. Det bør ikke være nødvendigt at forberede sig ekstraordinært mentalt, da vi ved hvad der er på spil.

Hvad er holdets fokus i træningen frem mod den vigtige playoff-kamp?

- Vores fokus må være vilje til vinde alle bolde og det starter allerede til træningen. Ellers skal vi bare vise glæden ved at spille fodbold, så er jeg sikker på at resten kommer.

Kampfakta:

Kamp: RKG - Nørresundby fB
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 13
Resultat: 2-3

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste