Severinsen roser truppens sammenhold efter 2-1 sejr
Interview med Mikael Severinsen fra RKG efter kampen mod Aalborg KFUM.
Hvordan føles det at tage en vigtig 2-1 sejr på hjemmebane mod Aalborg KFUM?
- Det var naturligvis dejligt at få 3 point mere på kontoen.
Efter en svær sæsonstart har I nu vundet to kampe i træk. Hvad har I ændret, der har givet jer dette momentum?
- Vi har fået nogle spillere tilbage, hvilket har haft stor betydning. Ellers er der ikke ændret det store.
Hvordan har de seneste sejre påvirket stemningen og moralen i truppen?
- Stemningen er god i truppen, hvilket den er uanset resultaterne.
Hvordan ser du jeres udvikling som hold, siden I vendte skuden efter de første nederlag?
- Vores udvikling kan klart ses i vores organisation og sammenhæng i kæderne. Der er kommet meget bedre styr på den enkeltes rolle. På den måde har vi spillet mere som et hold end tilfældet var i de første kampe.