Billede beskrivelse

Selvtillidsfyldte Brønderslev er klar til kamp

08. juni 2023 kl. 11.01
Opdateret kl. 13.41

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Daniel Svane, Brønderslev.

I tager hjemme imod LKB, hvad er dine forventninger til kampen?

- Det bliver en fed kamp! Fredag aften hjemme på Centeret, samtidig med at der også er vinfestival i Brønderslev. Så mon ikke omklædningsrummet kommer til at flyde i Romanée-Conti, hvis det lykkedes at hive en sejr hjem. Derudover skal vi også hylde endnu en af vores egne drenge, som runder 150 kampe på førsteholdet - så vi glæder os helt vildt til kampen.

Med en flot sejr i sidste spillerunde over Sæby og en 4-1 sejr fra sæsonens første opgave i bagagen, går I så på banen sprængfyldt med selvtillid?

- Vi fik et selvtillidsboost af den anden verden, og jeg håber det kan være med til at løsne op på de udfordringer vi har haft med at skabe chancer. Men vi er fortsat hårdt ramt på skadesfronten, så det er fornøjelse og se hvordan afløserne bare kommer ind og bidrager positivt. Som udgangspunkt kan vi ikke rigtigt tage noget med fra den første kamp - jeg er sikker på, at LBK også er et helt andet sted nu

Hvordan forventer du LKB griber kampen an?

- Man må rose LKB for virkelig at holde niveau. Det er imponerende hvordan de efter en lidt shaky start har fået sat en flot stime sammen, og det bliver spændende og se om de igen skal en tur i JS. I forhold til kampen, så forventer vi at de kommer blæsende ud, og vil forsøge at ride videre på deres momentum. Lidt ligesom KFUM gjorde.

Hvis du skulle pege på tre nøgleord til den kommende kamp, hvilke skulle det så være og hvorfor?

- Vi skal fastholde vores organisation og blive ved med at stå stærkt i kæderne. Så skal vi være tålmodige og ikke forcere spillet. Helt grundlæggende skal vi nyde, at vi nu er sikret en ny sæson i S1 og at vi kan spille frit.

Kampfakta:

Kamp: Brønderslev IF - LKB
Serie & Pulje: Serie 1 Kreds 6
Kamptidspunkt: 9. juni kl. 19.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste