Billede beskrivelse

Selvtillidsboost til Thisted FC

24. april 2023 kl. 14.46
Opdateret 25. april 2023 kl. 12.38

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med træner Frederik Olsen, Thisted FC

Tre point til kontoen, hvordan vil du beskrive jeres præstation mod Frederikshavn?

- En meget kontrolleret sejr. Vi trykker på speederen på de rigtige tidspunkter. Vi får sat rigtig mange gode ting sammen offensivt og jeg synes det er lidt en skam, at vi ikke får lavet en eller to mere. Jeg er dog meget tilfreds.

Føler du kampens resultat var retfærdigt og var der noget I kunne have gjort anderledes?

- Det synes jeg helt bestemt. Vi gør rigtig mange ting rigtige. Specielt offensivt, her får vi givet Frederikshavn problemer, igen og igen. Jeg synes vi skal blive skarpere i de små ting, vi må ikke give sådan et mål væk, som vi gør. Et indkast hvor vi ikke er parate og så dumper den ned på kanten af feltet.

Hvad er det vigtigste I kan tage med jer fra kampen, udover de tre point?

- Der er nogle individuelle præstationer, som var utrolig vigtige for selvtilliden, super vigtigt. Samtidig også et selvtillidsboost efter sidste weekend, vi får vist, at vi kan spille kanon flot fodbold, når vi er klar mentalt og på forkant. Derudover så er det bare den afstand i tabellen, der kom efter weekenden.

Resultat:

Kamp: Thisted – Frederikshavn Fi
Dato: 23. april
Serie & Pulje: Jyllandsserien 2 Kreds 3
Resultat: 3-1
Målscorer i kampen: 1-0, Magnus Andersen - 2-1, Nikolaj Rahbæk - 3-1, Lukas Andersen

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste