Billede beskrivelse

Selvtilliden er tilbage i Biersted-lejren før Asaa/Hjallerup-kamp

07. juni 2025 kl. 10.01

Interview med Jens Kristian Sørensen fra Biersted før kampen mod Asaa/Hjallerup

Hvordan kan I bruge selvtilliden fra sejren over Hirtshals, når I møder Asaa/Hjallerup?

- Det var vigtigt at få brudt den negative resultatrække – og så endda mod topholdet. Det giver naturligvis selvtillid og tro på, at vi kan få point mod alle hold, og det har vi brug for med den position, vi har sat os selv i.

Hvad bliver nøglen mod et hold, der stadig lugter muligheden for at blande sig i topstriden?

- Nøglen bliver indstillingen, attituden og kynismen. Vi ved, at Asaa/Hjallerup kan spille rigtig flot fodbold og kreere mange chancer, og det skal vi forsøge at lukke ned for – samtidig med at vi skal være skarpe på omstillingerne, der uden tvivl vil komme.

Hvordan holder I fokus på jer selv, når presset fra bunden banker på for alvor?

- Vi har udelukkende fokus på den næste kamp. Det er det eneste, vi selv kan påvirke, så hvad der sker i andre kampe, fylder intet for os, før vores egen kamp er slut.

Hvad skal fungere, hvis I skal sikre endnu et skridt væk fra playout-zonen?

- Vi skal være tålmodige og turde stå kompakt og lavt i perioder. Dernæst skal vi være kloge, når vi har bolden, så det ikke bliver en stor forsvarskamp, som det lidt blev, da vi spillede mod dem på udebane.

Kampfakta:

Kamp: Biersted – Asaa/Hjallerup
Serie & Kreds: Serie 2 Kreds 12
Kamptidspunkt: 7. juni kl. 13.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste