Billede beskrivelse

Sejr sikrede KHIF mod direkte nedrykning

24. oktober 2023 kl. 18.55

Interview med Carl Møller fra KHIF.

I mødte HVA Sydthy og vandt en uhyre vigtig kamp med 4-2. Kan du beskrive kampen og de vigtigste øjeblikke eller præstationer, der førte til sejren?

- Vi får en drømmestart. Efter 3 min. finder Benjamin Kjær Holst fint Mikkel Andersen, der scorer sikkert. Kristian Bonde gør det til 2-0 efter et kvarter. Men efter en halv time reducerer Jonas Bojesen til 2-1, hvilket er stillingen ved pausen. Efter ca. 25 min. i anden halvleg presser Vitalii Khomenko HVA hårdt i venstre side. Det udnytter en vaks Mikkel Andersen til at score sit 2. mål i kampen til 3-1. I overtiden bringer Ebbe Lyndrup os foran 3-1 på et flot langskud. Til allersidst reducerer HVA’ s Mikkel Bekhøj Jensen på et straffe til slutresultatet 4-2.

Sæt ord på jeres præstation i kampen mod HVA Sydthy. Hvad fungerede godt for jer, og hvad var nøglen til at opnå sejren?

- Set over hele kampen var vi det bedste hold og fortjente sejren. Det er klart, vi havde mest at spille for. Tillykke til HVA der var rykket op inden kampen. Nøglen til sejren er vores indstilling!

Sejren var meget vigtig for jeres chance for overlevelse i ligaen. Hvordan føles det at have vundet en så afgørende kamp, og hvad betyder det for
holdets selvtillid og fremtidige udsigter?

- Weekendens resultater fortæller alt. Vi kan ikke rykke direkte ned. Men risikoen for at skal ud i play-off er der stadig. Det er altid kanon selv at redde sig, og med den selvtillid vi har bygget op, tror vi på en sejr. Vi er kredsens mest formstærke hold. Det skal vi til Vorupør og bevise

Resultat:

Kamp: KHIF – HVA Sydthy
Dato: 21. oktober
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 30
Resultat: 4-2
Målscorer i kampen:
KHIF: Mikkel Andersen 2, Kristian Bonde 1 og Ebbe Lyndrup Immersen 1
HVA: Jonas Bojesen og Mikkel B. Jensen

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste