Billede beskrivelse

Sebastian Andersen - Struer voldte os problemer med deres hurtighed

10. oktober 2024 kl. 12.33

Interview med Sebastian Andersen fra Klitmøller IF efter kampen mod Struer B.

Hvad var de vigtigste faktorer, der gjorde, at kampen endte 2-2?

- Jeg syntes Struer så markant stærkere ud i lørdags i modsætning til forrige møde med dem, især deres venstre kant voldte os en del problemer med hans hurtighed, og så fik aldrig helt det flow med bolden som vi ønskede, vi var simpelthen for uskarpe på bolden. Men vi fik 1 point, og vi fastholder tredjepladsen og det er vigtigt!

Hvordan vurderer du holdets præstation i denne kamp?

- Jeg syntes holdet spillede okay i perioder, men vores kreative folk manglede det overskud til at turde at lave det ekstraordinære, som de ellers plejer at have modet til. Det skal de turde, for vi har så mange der har evnerne til at drive gæk med deres direkte mand, og lykkedes det kommer det til at gøre det ondt på deres modspillere. Jeg syntes til gengæld at vi ejede den centrale del af banen, begge midterforsvarere og de centrale midtbane folk spillede en klasse kamp.

Hvad skal I tage med fra denne kamp ind i den kommende mod Vindrup IK?

- Jeg syntes vi kan tage den sublime oplevelse med hjem, som tilskuerne til kampen skabte, det var helt outstanding, vi havde en hel bus fuld med fra Klitmøller, og Struer mødte også talstærkt op. Det var nogle virkelig fede rammer at spille under, og det må ingen tage for givet. Der blev medbragt romerlys og lavede larm hele kampen. Så der skal lyde en kæmpe tak til klubbens andre hold og specielt også til Klitmøller Support som gjorde det muligt at sende en bus afsted, og samtidigt havde de sørget for mad og diverse drikkevarer på turen, kæmpe tak til dem. Nu skal vi så betale tilbage mod Vinderup på Søndag med en sejr

Hvilke elementer skal I fokusere på for at sikre en sejr mod Vinderup IK?

- Vi skal være skarpere på bolden, og så skal vi turde at tage de 1 mod 1 dueller, når de opstår. Defensivt skal vi passe på med oversatse i vores dueller, og i stedet for være lidt klogere og forpasselig. Så regner jeg også med at få vores hårdkæmpende angrebsstjerne tilbage, nemlig Jens Langballe som gør det muligt at lave et højere pres når vi møder vinderup.

Kampfakta:

Kamp: Klitmøller IF - Struer B
Serie & Kreds: Serie 3 Kreds 30
Resultat: 2-2

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste