Scoringen i det 90. minut var bitter
Interview med Simon Gasberg, Aalborg Freja.
Kan du sætte nogle ord på kampen mod Jetsmark, hvor I spillede 2-2 på udebane? Hvordan forløb kampen fra jeres perspektiv?
- Kampen forløb jo de første 75 minutter ligesom vi gerne ville. Vi har gode perioder på bolden, hvor vi skaber chancer og omvendt har Jetsmark deres perioder på bolden, hvor de gør det godt. Vi kommer foran 2-0, og har kampen hvor vi gerne vil have den. Men formår desværre ikke at modstå Jetsmark tryk, og formår heller ikke at holde nok i bolden i nogle situationer for at dæmpe trykket. Også lykkes de med at score til 2-2 i 90', det er selvfølgelig bittert. Men objektivt set er det nok ikke ufortjent, men de 3 point havde godt nok lunet gevaldigt på vores konto.
Hvordan vil du beskrive jeres præstation i den kamp? Hvad gik godt, og er der områder, hvor I ønsker at forbedre jer?
- Vi leverer endnu en gang en stærk præstation, der bliver fightet, løbet de ekstra meter og spille god fodbold til tider. Vi skal blive bedre til at modstå deres pres til sidst, og det skal ske ved at vi selv er mere på bolden og skaber flere pauser på bolden for nogle af de spillere der løber allermest.
Med 10 kampe spillet og tabellen tæt, hvor ser du Aalborg Freja i forhold til jeres mål og forventninger for sæsonen? Har I planer om at kæmpe om topplaceringer?
- Det kedelige svar er her, at vi tager en kamp af gangen. Men det er klart, at vinder vi de næste 2 kampe så kigger vi opad, omvendt taber vi de næste 2 kampe, så venter der 2 finaler til sidst. Alt er muligt og intet er umuligt i en række som denne, og derfor tager vi arbejdshandskerne på og forsøge opnå den bedst mulige placering, så må vi se hvad status er om 4 runder.
Udover Gug er det tæt i rækken. Hvad tror du, at det kræver for jer at opnå de resultater, I ønsker, i den resterende del af sæsonen?
- Det kræver dygtighed, held og kvalitet i felterne. Banerne bliver dårligere for hver eneste weekend pt, og derfor vil chancerne formentlig blive mindre og spillet mere primitivt.