Sådan gik det ned på grønsværen
Interview med Paw Groes fra IK Rosendal.
Modstander: Sparkær IF
Resultat: 3-1
Mål:
1-1 Emil Andersen, assist Frederik HP
2-1 Niklas Hvelplund
3-1 Emil Andersen, assist Karl Skafte
Hvordan vil du beskrive kampens forløb og er du tilfreds med jeres indsats set over 90 minutter?
- Kampen starter med et hårdt og aggressivt pres fra Sparkær. De sad på kampen de første 10-15 min hvor de også kommer foran med 0-1, hvor vi bliver fanget ude af organisation, hvilket de straffer med det samme. Herefter arbejder vi os tilbage i kampen, og var i teten i resten af kampen. Vi har bolden rigtig meget, og spiller os til en del chancer som vi ikke får scoret på. Jeg er meget tilfreds med de sidste 75 minutter, hvor vi er i kontrol, og presser Sparkær tilbage. De lever på nogle omstillinger, har en høj forsvarslinje og det gør de godt. Vi formår dog at omsætte spil og chancer til en sikker 3-1 sejr, som burde have været større.
Hvilke positive og negative elementer tager I med jer fra kampen?
- Vi starter kampen dårligt. ER der ikke i duellerne, og spiller for langsomt. Positivt er at vi over en hel kamp formår at holde hovedet koldt, får lidt hurtigere boldomgang, og får flere dybe løb mellem kæderne, som gør os farlige og medfører en sejr. Vores presspil sidder også godt i det meste af kampen.
Hvordan er du tilfreds med det udtryk, I leverede på banen og hvad blev i dine øjne udslagsgivende for kampens resultat?
- Udtrykket i de sidste 75 minutter var fint. Vi var aggressive og dygtige i genpresset, og blev gode på bolden, da vi fik mere bevægelse i spillet, og fik en hurtigere boldomgang, hvor vi kunne veksle mellem at spille dybt og bredt.
Med turneringsstart lige rundt om hjørnet, føler du så at I er klar til at kæmpe om point?
- Ja, vi er helt klar, og er et godt sted. Spillerne virker fortrolige med det vi gør, og nu kræver det hårdt arbejde i udekampen mod Als B.