Billede beskrivelse

Rutsjebaneturen endte godt for Aalborg Freja

05. september 2023 kl. 16.31

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med træner Christian Pedersen fra Aalborg Freja.

Hvordan lykkedes det jer at vinde mod Skovsgaard, og hvad var nøglen til sejren?

- Vi blev ved med at tro på det, og så gik tingene vores vej i dag. En rRrent følelsesmæssigt som heldigvis endte godt. Vi er meget glade og stolte over resultatet.

I har haft en række kampe med skiftevis nederlag og sejre. Hvordan formår I at fastholde momentum og præstere godt i nogle kampe, selvom I har haft udfordringer i andre?

- Vi har i sæsonens første fire kampe haft mange spillere i kamp. Og så døjer vi med en del skader i kampene som gør, at vi oftest må lave mange ændringer undervejs. Vi skal have skabt en stabilitet og arbejdet på vores defensiv, hvor vi stadig giver for mange chancer væk.

Kan du pege på nogle specifikke positive aspekter af jeres præstation i seneste kamp? Hvad gjorde I godt?

- Helt klart at vi virkede i bedre form end Skovsgaard, hvilket jeg tror var årsagen til de 3 point. Vi scorer to mål på de sidste 30 minutter, og ved målet til 2-1 fanger vi dem på en kontra hvor de ser trætte ud, og det var imens vi var i undertal. Jeg synes vi var et bedre hold fodboldmæssigt, selvom Skovsgaard gjorde ondt på os offensivt i perioder.

Hvordan vil I bruge erfaringerne fra sejren over Skovsgaard til at bygge videre og forberede jer på de kommende udfordringer?

- Vi skal bringe selvtilliden med videre. Være ydmyge og vide, at vi skal arbejde benhårdt i 90 minutter. Vi har heldigvis mulighed for at sammensætte to gode træninger inden en svær udekamp mod topholdet fra Nørhalne.

Resultat:

Kamp: Aalborg Freja – Skovsgaard
Dato: 3. september
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 13
Resultat: 2-1
Målscorer i kampen: Aske Thorgård og Søren Krogh Rømer

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste