Rudi Møller: Vi tager én kamp ad gangen, men går efter sejrene
Interview med Rudi Møller fra Aars IK.
Hvad er jeres primære ambitioner for forårssæsonen – og hvad er realistisk at opnå?
- Vores primære ambition er at videre udvikle holdet og de enkelte spillere og fortsætte det gode arbejde. Det er via god daglig træning, vi kan flytte os og derved skabe gode resultater sammen. Vi skal give spillerne optimale rammer og lave et fedt miljø, hvor alle udfordres. Vi tager en kamp af gangen, men går efter at vinde alle kampe.
Hvilke hold vurderer I som de største konkurrenter til denne målsætning?
- Rækken ser umiddelbart ekstrem tæt ud, og det er for tidligt at udpege de største konkurrenter. Det handler om, at vi selv får lagt en stærk opstart på træningsbanen og dermed kimen til en god start i de første kampe.
Hvilke spillere forventer I bliver nøglen til holdets succes?
- Det er alles fælles ansvar - spillerne skal gå forrest til træning, således vi opnår optimal udvikling.
Hvordan ser I på de lokale rivalopgør? Glæder I jer til at møde nogle specielle hold?
- Vi ser frem og glæder os til lokalopgørene mod Farsø Ullits IK. Det bliver specielt, men også fedt og noget alle glæder sig ekstra til.