Billede beskrivelse

Rolf Toft var ved sin tilgang både en forbandelse og en velsignelse

13. september 2023 kl. 07.00

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Daniel Svane, Brønderslev Idrætsforening.

Hvordan oplevede du holdets præstation under udekampen mod RKG, hvor I vandt med 5-1?

- Det var en kamp hvor begge mandskaber skulle disponere kræfterne rigtigt på grund af varmen, og det tog også toppen af den værste angrebslyst. Men jeg er meget tilfreds med den indstilling og arbejdsindsats som vi leverede. Selvom det blev lidt en sommerkamp, så udviste vi tilstrækkeligt med koncentration og derfor var der aldrig rigtig nogen tvivl om resultatet.

Kan du beskrive Rolf Tofts rolle på holdet og hvordan han bidrager til holdets succes i Serie 1?

- Det skønne ved Rolf er, at han altid leverer 100% og knokler for holdet. Det er leading-by-example. Sammen med " den gamle garde" Har Rolf og de andre skabt et godt miljø hvor de unge også er begyndt, at holde et kontinuerligt højt niveau. Nu er er de unge ovenikøbet også begyndt at vinde til træning, så fremtiden er lys i BI.

Hvad tror du er nøglefaktoren, der gør det så svært for modstanderne at stoppe Rolf Toft i Serie 1?

- Rolf holder sit imponerende målsnit, som han haft lige siden han kom til BI sammen med Allan Kjeldsen. På det tidspunkt da Rolf startede i klubben var det både en forbandelse og velsignelse - En velsignelse fordi vi virkelig havde behov for en angriber med mål i støvlerne - og en forbandelse fordi vi ikke havde noget modtræk når modstanderen mandsopdækkede Rolf. Men gennem de seneste 12 måneder har vi haft fokus på at skabe alternativer, så vi har en plan B klar, hvis Rolf er pakke helt ind. Hele holdet har steppet op, og der er kommet flere mål i de andre spillere.

Hvordan ser du holdets chancer for at avancere i rækken med Rolf Toft som en vigtig spiller i truppen?

- Inden sæsonen startede, havde vi en klar ambition om at sikre endnu en sæson i S1 - og med 11 point ned til nr. 7 ser den mission ud til at være lykkedes. Derfor kan vi nu sætte os nye målsætninger for den resterende del af sæsonen, hvor vi også kan spille mere frit. Indtil videre har Sæby vist sig at være det stærkeste hold i puljen - og vi fik også selv ørene i maskinen deroppe. Selvom de har haft et par små udfald i de seneste kampe, så føler jeg mig ret overbevist om, at de tager førstepladsen i puljen. Vi ved FfI har en klar målsætning om at blande sig i toppen og jeg forventer også, at de kommer stærkt ud til en sidste del af sæsonen. Så mon ikke at kampen om anden pladsen bliver et hundeslagsmål mellem Aabybro, Storvorde, FfI og os selv - hvor holdene kommer til at tage point fra hinanden på kryds og tværs.

Resultat:

Kamp: RKG – Brønderslev IF
Dato: 9. september
Serie & Pulje: Serie 1 Kreds 6
Resultat: 1-5
Målscorer i kampen: Rolf Toft x 3, Albert Møll og Nicklas Klæstrup Jensen

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste