RKGs taktik: Sådan integreres nye spillere
Interview med Aske Kjærup fra RKG.
Har I fået nye spillere og hvis ja, er det så spillere som set med dine øjne, potentielt kan gå ind og forstærke jeres hold?
Ikke rigtigt dukket nye spillere op endnu. De er meget velkomne, især hvis man er tilflytter til Klarup by.
Hvordan integrerer I nye spillere i holdets dynamik og taktiske tilgang?
- De får en kold øl serveret af Mikael Severinsen i omklædningsrummet.
Har der været afgange blandt spillerne, og hvordan påvirker disse ændringer dynamikken på holdet?
- Tror det er status quo fra efteråret, men vi er en smal trup.
Hvad så du som jeres største styrke i efteråret og tror du på I kan bibeholde den styrke i foråret?
- Erfaring. Og den er bestemt ikke blevet mindre gennemsnitsalderen er 30.
Hvor planlægger du at fokusere for at skabe forbedringer i forårssæsonen?
- Konditionen og de interne relationer.
Hvordan vil du beskrive din træner både personligt og i forhold til faglige kompetencer?
- Vi har det bedste trænerteam, der også har gjort mange andre initiativer udenfor banen for at lokke nye hoveder til. Samtidig har de fået stablet samtræning med naboklubben på benene, som er et supergodt koncept, der gavner begge klubber.