RKGs motivation: Aske Kjærup om spillernes flotte tilslutning
Interview med Aske Kjærup fra RKG.
Hvordan vurderer du spillernes motivation til at komme ud på træningsbanen i vintervejret?
- Der har været flot tilslutning til de første par træninger. Vi mangler lige at se et par stykker, men jeg er sikker på, at de kommer.
Kan du dele nogle konkrete mål, I som hold har sat jer for den kommende forårssæson, og hvordan arbejder I hen imod dem?
- At prioritere en fast træningsdag, så vi får endnu bedre relationer på banen.
Er der nogen nye elementer eller tiltag, I vil implementere i forårssæsonen for at forbedre jer som hold, og hvad er baggrunden for disse ændringer?
- Vi har også indsluset at det ældste U-hold kan træne med os, så vi bliver flere til træning. Det skyldes generelt frafald, og er også et forsøg på at holde på spillerne, når de bliver gamle nok til senior.
Hvad forventer du af den kommende forårssæson, både for holdet og dig selv generelt?
- At vi får en masse gode oplevelser og spiller noget god fodbold 😊