Billede beskrivelse

RKG klar til sæsonstart! Fokus på skarphed og fysik mod B52/Aalborg

16. august 2024 kl. 07.01

Interview med Mikael Severinsen fra RKG før kampen mod B52/Aalborg

I står over for sæsonens første kamp på hjemmebane mod B52/Aalborg. Hvordan har forberedelserne været op til denne vigtige sæsonåbner, og hvad er jeres fokusområder i træningen?

- Vi har spillet 2 træningskampe som primært har handlet om at få banket noget rust af samt få nogle meter i benene. Vores fokusområde er at finde skarpheden i begge ender og hele tiden bygge på vores fysiske forfatning.

B52/Aalborg er kendt for at være et stærkt hold. Hvordan planlægger I at gribe kampen an for at udnytte hjemmebanefordelen og sikre et godt resultat?

- Vi vil spille vores eget spil.

Hvilke taktiske overvejelser har I gjort jer for at sikre, at RKG får en god start på sæsonen, og hvad bliver nøglen til succes i denne kamp?

- Det taktiske overlader jeg til trænerteamet. Nøglen til succes må være at arbejde hårdere end B52 og score på vores chancer.

Hvordan er stemningen i truppen før sæsonens første kamp, og hvilke forventninger har du til holdets indsats og præstation mod B52/Aalborg?

- Stemningen i truppen er god. Jeg forventer alle mand kæmper for den grønne trøje. Vi spiller altid efter 3 point så det kommer vi også til lørdag. Jeg tror dog det bliver en svær og tæt kamp, hvor de sidste procenter kan blive afgørende.

Kampfakta:

Kamp: RKG - B52/Aalborg
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 13
Kamptidspunkt: 17. august kl. 13.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste