RKG har vist gode offensive takter i opstarten
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Aske Kjærup Pedersen fra RKG.
Efter oprykningen til Serie 1 er I klar til at tage hul på sæsonen mod Flauenskjold. Hvordan har I forberedt jer som hold på at møde en ny modstander på dette niveau?
- Vi har fået trænet og løbet en del i sommeropstarten. Derudover har vi spillet to træningskampe, som begge blev vundet. Gode offensive takter, så vi glæder os selvfølgelig til sæsonens første kamp.
Flauenskjold har en målfarlig spiller som Christian Kjeldsen-Jensen i deres rækker. Hvordan planlægger I at håndtere ham og udfordringen med at møde en stærk angrebskraft?
- Christian er en herlig fyr, som vi har haft på vores futsalhold for et par år tilbage. Tænker han skal bestikkes med et par øl, så han ikke smadrer os fuldstændigt.
Som nyoprykkere står I overfor en modstander, der også har rykket op. Hvordan vil I som hold tackle denne første udfordring i Serie 1 og arbejde på at etablere jer i den nye række?
- Det bliver med garanti to hold, der kommer med masser af energi, da begge hold er vant til at vinde. Den bølge vil vi forsøge at ride videre på. Træneren har planen klar ift. overlevelse.