RKG er klar til at angribe sæsonpremieren med Plan A og Plan B
Interview med: Aske Kjærup, spiller for RKG
Hvordan har I forberedt jer til den kommende sæsonpremiere mod Aalborg Freja på udebane?
- Vi har en plan A og en plan B, vi kan spille ud, alt efter hvilke spillere vi har til rådighed. Tror helt sikkert, vi kommer til at se en sæsonpremiere med nerver på. Jeg glæder mig, og det gør resten af truppen også. De sidste forberedelser gør vi søndag d. 24. marts.
Aalborg Freja sluttede midt i Serie 2 i efteråret, mens I er tilbage i Serie 2 efter en enkelt sæson i Serie 1. Hvordan ser I jer selv som modstandere, og hvordan vil I gribe kampen an?
- Uanset holdenes resultater i efteråret bliver det en tæt og lige pulje i foråret – tror jeg. Vi skal være ydmyge. En sejr er ikke givet, og der skal arbejdes rigtig hårdt, hvis vi have point med hjem fra Freja.
Med jeres nedrykning og Aalborg Frejas position midt i tabellen, føler I jer som underdogs i denne kamp? Hvordan vil I udnytte denne position til jeres fordel?
- Vi kan da godt tage rollen som underdogs. Det er altid svært at vende skuden, efter man har tabt mange kampe en sæson. Derfor skal vi have opbygget en vindermentalitet, og det kan vi jo selv starte skærtorsdag mod Freja.
Hvad er jeres mål og forventninger for denne første kamp i forårssæsonen, og hvilke strategier vil I anvende for at sikre en sejr og starte sæsonen godt?
- Som sagt en plan A og plan B. Hvad de består af, er træneren bedre til at forklare 😉 Men ikke desto mindre vil vi da altid spille for at vinde.