Billede beskrivelse

Rasmus Worning – Det var sku klasse at hive sejren hjem på den måde

17. april 2025 kl. 12.03

Interview med Rasmus Worning fra Aalborg Chang efter kampen mod Aalborg/B52

Hvordan vil du beskrive jeres sejr og præstation mod Aalborg/B52?

- Super præstation.. vi var ekstremt hårdt ramt på skades fronten og havde både fået hjælp fra s4 holdet samt oldboys mandskabet til dagens opgør så at vi kan fighte en 2 - 1 sejr hjem i en noget uskøn kamp er sku klasse. Kampen blev unødvendigt spændende og den skulle være lukket noget tidligere føler vi.

Hvad tager I med jer fra kampen udover de 3 point?

- Der var et par folk der for alvor fik vist sig frem og et par serie 2 debutanter som i den grad brændte igennem. Blandt andet skal Jacob Reeslev nævnes, han for start debut i serie 2 og kører 90 minutter uden nævneværdige fejl - det er sku flot af en mand der sidste sæson var i vores serie 4 trup.

Hvordan håndterede I modstandernes spil, og hvad fungerede godt i kampen?

- Langt hen af vejen var vi gode til at holde styr på dem - de har dog nogen profiler som kan afgøre fodboldkampe og de viste også i glimt hvorfor de nok skal hive nogen point, især deres kaptajn inde på midten af banen drev lidt gæk med vores centrale midtbane folk nogen gange..

Hvad betyder denne sejr for jer i forhold til den videre sæson?

- Det er 3 point tættere på det ultimative mål om at slutte over stregen - kampene imod de direkte modstandere i bunden er så sindssygt vigtige og er sikker på både os og B52 kommer til at ligge tæt på stregen når tingene skal afgøres så de 3 point er dejlige.

Kampfakta:

Kamp: Aalborg/B52 - Aalborg Chang
Serie & Kreds: Serie 2 Kreds 13
Resultat: 1-2

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste