Randers Freja var mere effektive end os
Interview med cheftræner for Gug, Michael Hjortkjær
Efter at have tabt 0-2 mod Randers Freja hjemme, hvad tror du var årsagen til, at I tabte kampen, og hvilke udfordringer stod I overfor?
- Vi havde rigeligt med chancer, men Freja var mere effektive, og det er på trods af, at de brændte et straffespark tidligt i kampen. Vi er gode med og uden bold, men vi mangler det sidste offensivt - vi er dog på rette vej, og vi kommer snart til at score en masse mål.
Hvad har I lært af denne kamp, og hvad er de vigtigste indsigter eller områder, som I vil arbejde på at forbedre for at opnå bedre resultater?
- Vi startede med at spille uden risiko, hvilket gjorde vores opbygningsspil uinteressant og uden effekt. Vi er dygtige med bolden, og det skal vi bruge.
Kan du pege på nogle af de positive aspekter ved jeres præstation i kampen mod Randers Freja, selvom resultatet ikke gik jeres vej?
- Synes at der er rigtig mange positive dele ved vores kamp. Vi var gode med bolden, vi holdt Freja nede på få afslutninger, vi havde selv mange afslutninger, en spiller havde en rigtig god debut, og der var flere spillere fra 2. holdet, der leverede en god indsats for os.
Hvorfor tror du, at I har haft det svært i år, og hvilke specifikke faktorer eller problemer mener du har påvirket jeres præstationer?
- Vi er i efteråret for smalle, og vi skal score på flere chancer. Dette har været hårdt for resultaterne, men præstationerne har der ikke været noget at sætte en finger på. Dog havde vi en mindre god kamp hos Fuglebakken, men også der, havde vi mange gode muligheder.