Positivitet og optismistiske toner fra Aabybro-træner
Interview med Kim Ray Nielsen fra Aabybro.
Er der en konkurrerende klub, hvis præstationer eller trænerindsats, der har gjort indtryk på dig, og som du gerne vil anerkende for deres positive bidrag?
- Da vi skulle spille på udebane mod Sæby på en smuk sommerdag i august, der blev vi alle i Aabybro noget imponeret over setuppet i Sæby. Der gik en mand rundt med en græsslåmaskine og finpudsede banen, og der var flag sat op rundt på P-pladsen. Det duftede af fodbold på et godt niveau. Flot af Sæby.
Er der en spiller fra en anden klub, der i løbet af efteråret som har leveret en præstation, som du føler er ekstraordinær?
- Er meget imponeret over FFI målmand Aaen, stor dygtig målmand som er utrolig vigtig for hans hold.
Med bagklogskabens lys, er der noget, I ville have gjort anderledes i efteråret, hvis I fik chancen?
- Vi bevarede roen, da vi var klar over efteråret ville blive en udfordring, men en ting vi måske kunne have forbedret var vores form, vi havde fokus på mange elementer og til tider bare at sætte hold pga af skader og ferie, men flere højintense løb i løbet af efteråret, det kunne vi bestemt godt gøre meget bedre.
Samt er der ændringer eller tilpasninger, I overvejer for at optimere jeres præstationer?
- Vi fik svar på mange spørgsmål i efteråret, og den viden vil vi prøve at bruge på at optimere det vi kan omkring holdsammensætningen og det taktiske udtryk.
Har jeres hold været ramt af alvorlige skader i løbet af efteråret og hvordan har det i så fald påvirket jer?
- Meget, vi har fra april døjet med rygproblemer, sportsbrok, menisk udfordringer, knæ skader og spillere som skulle rejse ud i verden pga studiet og job. Sådan er det i en serie klub, men det har været lidt i overkanten af normalen. Nu ser vi frem mod et par nye spillere i klubben, og de mange skader er i klar bedring. Måske også et par af de berejste spillere vender tilbage. Vi er positive.