Billede beskrivelse

Positiv afslutning for Aalborg Freja trods 1-4 nederlag

01. november 2024 kl. 12.31

Interview med Christian Pedersen fra Aalborg Freja efter kampen mod Aabybro

Hvordan vurderede du holdets indsats i en svær kamp trods nedrykningen?

- Jeg synes vi spillede en fin kamp, selvom vi taber 1-4. Drengene kæmpede alle 90 minutter og gav aldrig op. Vi må så også bare rose Aabybro og deres effektivitet. Hver gang vi tabte bolden, blev de farlige i den anden ende med deres gode offensive spillere.

Hvilke positive elementer kunne I tage med fra sæsonens sidste kamp?

- At vi aldrig gav op, men blev ved med at tro på, at vi kunne få point med fra kampen. En godkendt afslutning på vores tid i serie 1 for nu.

Hvordan reagerede spillerne på trods af, at nedrykningen allerede var afgjort?

- Vi var rykket ned inden kampen, og selvom vi altid er skuffet over at tabe, så havde vi en bedre følelse efter kampen end vi havde mod Strandby-Elling og Hirtshals.

Hvad ser du som noget, I kan bygge videre på til næste sæson?

- Holdet har så meget potentiale med mange gode spillere. Og flere har også i denne sæson fået debut på vores 1. Hold. Min tid som træner slutter for denne gang, men jeg er sikker på at den nye træner kan tage gutterne og holdet videre til næste niveau.

Kampfakta:

Kamp: Aalborg Freja - Aabybro
Serie & Kreds: Serie 1 Kreds 6
Resultat: 1-4

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste