Billede beskrivelse

Playoff venter for Aalborg KFUM efter hård kamp mod Løgstør

23. juni 2025 kl. 16.00

Interview med Jesper Høgh fra Aalborg KFUM efter kampen mod Løgstør IF

Hvordan oplevede du kampen mod bundproppen, hvor I sikrede en vigtig 2-1-sejr?

- Som en frustrerende omgang, jeg synes dommerne har gjort det godt i hele sæsonen og sætter kæmpe pris på deres indsats. Men det gik da helt galt lørdag, og det var faktisk synd for spillerne på begge hold.

Var kampen tættere, end du havde regnet med på forhånd?

- Nej, men vi brændte flere chancer end jeg forventede. Vi spillede dem helt blank flere gange og var desværre ikke skarpe nok. Vores fantastiske keeper har én god redning, ellers havde Løgstør ikke så meget at komme med offensivt.

Hvordan påvirkede det, at Aalborg Chang også vandt, og I derfor måtte "nøjes" med playoff?

- Vi er blevet nummer 2, og det er et flot resultat, vi har spillet fodbold hele sæsonen og spillet den form for fodbold som vi brænder for. Også tager vi så playoff’en og giver alt hvad vi har! Det bliver en fed kamp i morgen, og den skal vi bare ud at nyde og give tilskuerne en god kamp!

Kampfakta:

Kamp: Aalborg KFUM – Løgstør IF
Serie 2, Kreds 14
Resultat: 2-1

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste