Billede beskrivelse

Peter Vestermark fra FFI Fodbold er nomineret til Seriesport.nu Award Forår 2023

19. juli 2023 kl. 12.01
Opdateret kl. 13.48

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Perer Vestermark.

Du er blevet nomineret som forårets træner i Serie 3 til Seriesport.nu Award Forår 2023, er du overrasket over din nominering og hvilke ord vil du sætte på din og dit holds forårssæsonen overordnet set?

- Jeg må sige den kom bag på mig. Og jeg er da meget beæret over, nogen har nævnt mig i den forbindelse. Jeg ville da meget gerne vide, hvem der har peget på mig – samt hvad de har lagt vægt på.

Hvad vil det personligt betyde for dig at vinde titlen som forårets træner i Serie 3?

- Det vil da betyde enorm meget. Det er jo altid rart, når ens arbejde og tilgang til trænergeringen bliver værdsat af andre.

Hvis du skulle beskrive dig selv som træner, hvilken type træner er du så og hvor ligger din største styrke?

- Indledningsvis skal det siges, at vi er 2 trænere om holdet. Min makker Allan Jensen har lige så stor aktie i vores arbejde, som jeg har. Derfor betegner jeg vores resultater i år – som vores fælles projekt. Vi er klart et træner team der udgangspunkt i 2 væsentlige punkter. 1. Det skal være sjovt at gå til fodbold. 2 Vi er trænere for spillernes skyld. Og ikke omvendt. Man skal dog altid kunne se sig selv i ambitionerne. Jeg tror en af vores styrker ligger i, at vi har en tæt og åben dialog med spillerne. Vi kommunikerede ret hurtigt ud, hvilke ændringer vi ville implementere ifht. de forgange par sæsoner. Således alle spillere var beviste om vores fælles mål tidligt i processen. Eks.vis. havde vi fra start stor fokus på at minimere scoringer imod os. De forgange sæsoner, var der simpelthen gået for mange mål ind på os. Den plan lykkedes for os, da vi lukkede klart færre mål ind, end de forgange sæsoner. Samt clean sheets i 5 kampe. Én anden styrke ligger i vores træningsindsats. Vi startede allerede op i start januar. Så vores formkurve lå umiddelbart lidt højere, end de modstandere vi mødte i de første par kampe af sæsonen. Så hårdt arbejde, og god forberedelse inden sæsonstart var en styrke for os.

Du er nomineret sammen med 5 andre rigtig dygtige trænere, hvorfor skal folk set med dine øjne sætte deres stemme på dig?

- Umiddelbart skal det være af ovenstående grunde. Specielt hvis man er enig i, at fremtidens serie-fodbold skal spille på de 2 præmisser jeg nævner.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste