Billede beskrivelse

Peter Thomsen - Vi blev rundbarberet mod SGIF – nu ser vi frem mod Støvring

20. august 2024 kl. 14.02
Opdateret kl. 15.54

Interview med Peter Thomsen fra Valsgård IF83 efter kampen mod SGIF

I tabte kampen mod SGIF med 5-0. Hvordan vurderer du nederlaget? Var det et retfærdigt resultat, og kunne I have gjort noget anderledes for at undgå det store nederlag?

- Det var helt fair. Vi blev rundbarberet i 95 minutter, og det var ikke ét mål for stort. Svenstrup var dygtige, ivrige og homogene. Jeg tror og håber, at det er det bedste hold i rækken.

Hvad mener du var de vigtigste faktorer, der bidrog til det store nederlag, og hvordan vil du adressere disse udfordringer fremadrettet?

- Der kunne være flere forklaringer. Den vigtigste var dog, at vi ville tabe denne kamp 10/10 gange, men vi kunne måske have stået endnu tættere sammen i kæderne, været mere aggressive, og ikke mindst bibeholdt bolden mere i egne rækker.

Hvordan har spillerne reageret på nederlaget, og er der noget positivt, I kan tage med jer fra kampen trods resultatet?

- Alle var forholdsvis afklarede, og humøret steg straks, vi kom i omklædningsrummet. Vi er videre.

Hvilke ændringer eller justeringer vil du overveje at implementere i træningen eller taktikken, baseret på denne kamp?

- Ingen træning siden i fredags. Nu gælder det kampen mod Støvring.

Kampfakta:

Kamp: Valsgård IF83 - SGIF
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 14
Resultat: 0-5

I skal møde Støvring IF på hjemmebane. Hvad forventer du af denne kamp, og hvordan vurderer du Støvring IFs start på sæsonen med mange afbud i den første kamp?

- Vi har alle afbud, fravær osv., men det er simpelthen et vilkår i seriefodbold. Jeg planlægger at have 2-3 spillere væk pr. kamp. Nogle gange har jeg flere, men så vil andre gerne gribe chancen, og det giver en god konkurrence og dynamik.

Hvordan vil du forberede dit hold taktisk for at udnytte eventuelle svagheder hos Støvring IF og sikre en positiv præstation?

- Vi og SIF kender hinanden. SIF har sejret for det meste og er også favoritter. Vi håber dog på, at vi kan skabe en lige kamp.

Hvilke nøgleområder vil du fokusere på i træningen op til denne kamp for at sikre, at dit hold er klar til at præstere?

- Ingen træning, men lidt restitution.

Hvad ser du som succeskriterier for kampen mod Støvring IF, og hvad håber du at opnå, når kampen fløjtes i gang?

- At skabe en lige kamp, og gerne med minimum ét point til os.

Kampfakta:

Kamp: Valsgård IF83 - Støvring IF
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 14
Kamptidspunkt: 20. august kl. 18.30

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste