Perfekt boldomgang og højt tempo
Interview med Ib Andersen efter kampen mod Øster Sundby B32.
I mødte Øster Sundby B32 på udebane og blev det første hold, der i en evighed formåede at besejre dem. Med sejren satte I dem en smule i topstriden, som nu ligner en duel mellem jer og B52. Kan du sætte ord på jeres præstation i kampen?
- Årets bedste kamp fra vores side. Både vores boldomgang og presspil voldte i dag Øster Sundby problemer.
Hvad var nøglen til jeres succes i kampen, og hvilke elementer af jeres spil var mest afgørende for sejren?
- Som sagt var vores boldomgang nær perfekt. ØB fik lov at løbe efter os, og især i de første 45 minutter holdt vi et højt tempo, hvilket tydeligvis, sammen med varmen, drænede dem for energi. Det kunne tydeligt ses i 2. halvleg, da det meste foregik på deres banehalvdel.
Hvordan var stemningen i omklædningsrummet efter sejren, og hvad betyder denne sejr for holdets selvtillid og moral?
- Stemningen er helt i top, men det har den nu været hele foråret, hvis vi ser bort fra de sidste 45 minutter imod B52.
Hvordan vil I bygge videre på denne præstation i de kommende kampe for at sikre, at I fortsat er konkurrencedygtige i topstriden?
- Vi har nu 3 kampe tilbage, og som det ser ud nu, bliver det en kamp imellem B52 og os om hvem der skal tage den direkte oprykning. Vi kan kun forsøge at vinde de sidste kampe og så håbe, at de andre sætter point til.