Billede beskrivelse

Per Bull Sørensen fra SHI er nomineret til Seriesport.nu Award Forår 2023

19. juli 2023 kl. 17.33

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Per Bull Sørensen fra SHI.

Du er blevet nomineret som forårets træner i Serie 3 til Seriesport.nu Award Forår 2023, er du overrasket over din nominering og hvilke ord vil du sætte på din og dit holds forårssæsonen overordnet set?

- Overrasket ja meget, men vi har været helt suveræne i denne halvsæson – og uden slinger i valsen rykker vi op med et forspring på 9 point – og 37 point totalt – og en målscore på 62-9 – efter en særdeles koncentreret indsats, hvor målsætningen var oprykning/returnering til Serie 2.

Hvad vil det personligt betyde for dig at vinde titlen som forårets træner i Serie 3?

- Det vil være et lille klap på skulderen, og en anerkendelse af at holdet/truppen, og ikke mindst den øvrige træner/assistent gruppe også har lavet et godt stykke arbejde med vores seniorafdeling

Hvis du skulle beskrive dig selv som træner, hvilken type træner er du så og hvor ligger din største styrke?

- Den er svær ! – men vi gør meget ud af det sociale aspekt i hele seniorgruppen – samt sammenholdet i hele seniorgruppen - samtidig med at vi hele tiden arbejder på at ”bygge på” som hold – et ungt hold i øvrigt. Vi spiller i øvrigt stort set altid efter det gamle HAK princip (ca. halvdelen af kampen) i vores seniorafdeling – idet vi tror at det er medvirkende til at vi kan fastholde og tiltrække nye spillere til alle vores 4 seniorhold.

Du er nomineret sammen med 5 andre rigtig dygtige trænere, hvorfor skal folk set med dine øjne sætte deres stemme på dig?

- Den er endnu mere svær at svare på – for en person, der i år har været 20 år som træner i SHI – men et eller andet må jeg og ikke mindst mine rigtig gode hjælpere i træner/assistentgruppen have gjort rigtigt gennem årene, idet vi nu har næsten 70 betalende Seniorspillere, og nu igen et hold i Serie 2

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste