Paw Groess: Vi skal tilbage til basis
Interview med Paw Groess før kampen mod Vaarst/Fjellerad.
I skal i sæsonens tredjesidste kamp møde Vaarst/Fjellerad d. 9. juni kl. 15.45 på hjemmebane. Hvad type kamp forventer du, det bliver?
- Umiddelbart en åben kamp, hvor det bliver vigtigt at score det første mål i kampen.
Er det kun en sejr, som tæller for jer i denne kamp, så I kan holde snor i Nørager/Rørbæk og stadig have en chance for en "finale" i sidste spillerunde?
- Ja det er vel rimeligt at konkludere det, hvis vi også skal holde trit med et formstærkt Nørager og også Terndrup på 3 pladsen, som vi har i næste runde.
Hvordan vil I forberede jer til denne kamp, og hvad vil være jeres fokusområder?
- Vi skal tilbage til basis og huske på, at vi hver især er gode, men sammen er vi fantastiske.
Hvad ser du som nøglen til succes i denne kamp?
- Indstilling, vilje og god stemning på og uden for banen.