Parathed gjorde forskellen for Aalborg Freja
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Simon Gasberg, Aalborg Freja.
Hvad var ifølge dig nøglen til de 3 point, samt hvad kan I trods sejren forbedre fremadrettet?
- Parathed! Samt at Vejgaard bliver ramt af et gult kort efter 5 minutter. Det gjorde at vi kunne komme stabilt og sikkert ind i kampen og få en god følelse på bolden.
Samtidigt får vi puttet en enkelt mål i kassen inden deres udvisning udløber, det gjorde vi havde overhånden gennem hele 1. halvleg. Samtidigt blev der arbejdet igennem at samtlige 14 mand der kom i spil, og når vi gør det. Så er vi uhyggeligt svære at spille i mod og score på.
Føler du kampens resultat afspejler et retvisende resultat?
- Det vil jeg mene, kampens udvikling gør at vi er tættere på 3-0 end Vejgaard var på 2-1. 2-0 føringen betyder selvfølgelig noget i det spil, vi kan spille lidt mere afventende og afklaret. Hvor Vejgaard skal forsøge presse spillet igennem for at skabe chancer.
Og da de samtidigt bliver ramt af 2 gule kort i 2. halvleg, så får de svært ved for alvor at få lagt et længerevarende pres på vores bagkæde.
Hvad skal der i den kommende periode arbejde på ude på træningsbanen, således at I bibeholder 2. pladsen i rækken?
- Der er kamp allerede igen på mandag mod Farsø, så søndag handler det om at vores spillere får karneval ud af kroppen, så vi er mest muligt klar til den kamp der venter os.
Ellers har vi med 2 sejre i de seneste 2 kampe, så det skal vi selvfølgelig ud og udnytte fra første minut på mandag.
Resultat:
Kamp: Aalborg Freja – Vejgaard B
Dato: 25. maj
Serie & Pulje: Jyllandsserien 2 Kreds 3
Resultat: 2-0
Målscorer i kampen: Jacob Breinholt & Jonathan Lyngø