På vej mod kamp: Kristrups træningsindsats og bekymringer
Interview med Flemming Petersen fra Kristrup.
Hvordan har forberedelserne til sæsonens første kamp været for holdet?
- Vores vintertræning/opstart har som været fin med mange mennesker til træning både på kunstbanen og til Crossfit om mandagen. Dog har vi i træningskampene været ramt af en del afbud på det sidste senest i sidste træningskamp hvor vi manglede 8 mand og det kan også i værste fald været scenariet til første kamp da de skadede ikke bliver klar til de første kampe samt vi har nogle lovlige afbud udover skaderne men heldigvis er bredden fin i truppen så vi skal nok stille med 14 kampklare mand
Hvordan vurderer du jeres chancer mod Dronningborg i denne første kamp på udebane?
- Det bliver tæt tror jeg måske med hjemmeholdet som lille favorit grundet hjemmebane fordel og de slog os 2-1 i en træningskamp samt de i modsætning til os har fået “overstået” den svære første kamp i turneringen
Er der nogle specifikke områder, I har fokuseret på under træningen op til denne kamp?
- Nej egentlig ikke.
Hvilke elementer fra jeres efterårssæson vil I forsøge at bygge videre på i foråret, og er der områder, I ønsker at forbedre?
- Vi er i en proces med at være mere i boldbesiddelse som kræver tid så det vil vi arbejde videre på. Desuden skal vi forsøge at begrænse at “forære” lette mål væk til modstanderne som vi desværre havde for vane i sidste sæson og jo som i sidste ende kostede os en nedrykning .
Kamp: Dronningborg - Kristrup Serie & Pulje: Serie Kreds 7 Kamptidspunkt: 6. april kl. 13.00