Billede beskrivelse

Oprykningen er stadig i spil efter storsejr i målfest

09. oktober 2024 kl. 06.01

Interview med Nikolai Juul fra Asaa/Hjallerup efter kampen mod Brønderslev IF

Hvordan vil du beskrive den vilde målfest mod Brønderslev, hvor I vandt 8-3?

- Det meste lykkedes i kampen, hvor vi i første halvleg var meget effektive i Brønderslevs felt. Vi havde lidt problemer med opspillet i starten, men det blev hurtigt løst, efter de udlignede til 1-1. Herefter fik vi masser af plads at spille på og skabte mange store chancer, hvilket også kunne ses på måltavlen efter kampen.

Hvilke spillere stod især frem i kampen og bidrog til sejren?

- Alle folk spiller en god kamp, så det er svært at pege på en spiller. Det er dog altid svært at komme udenom vores anføre, Mads Dissing, som også endte med at få stemmerne efter kampen.

Hvordan har sejren påvirket holdets selvtillid og momentum fremadrettet?

- Der er stor tro på tingene ovenpå sådan en sejr. Vi har 3 kampe tilbage, som vi må tage en af gangen.

Hvad betød denne sejr for jeres chancer i rækken?

- Rækken er stadig helt åben. Både nedrykning og oprykning er stadig i spil. Vi har dog mest fokus på oprykning, hvilket betyder at de 3 sidste kampe skal vindes.

Kampfakta:

Kamp: Brønderslev IF - Asaa/Hjallerup
Serie & Kreds: Serie 2 Kreds 12
Resultat: 3-8

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste