Oprykkerne Hadsund Itår over for Vorup FB i deres Serie 1-premiere
Interview med Mads Jensen fra Hadsund før kampen mod Vorup FB.
Efter jeres oprykning fra Serie 2, står I nu over for jeres første kamp i Serie 1 mod Vorup FB på udebane. Hvordan har I forberedt jer til denne sæsonstart, og hvad har I fokuseret på for at være klar til de nye udfordringer?
- Den korte opstart sætter jo sine begrænsninger, men der har været fokus på at komme i en god fysisk forfatning. Tempo i benene samt tempo i boldomgang har været vigtigt for os.
Som oprykkere, hvilke ændringer eller justeringer har du indført i jeres spillestil for at tilpasse jer det højere niveau i Serie 1?
- For både vores 1. Og 2. Hold Som begge rykkede op gælder det at vi ikke skal ud at opfinde noget nyt. Men holde fast i vores måde at gøre tingene på velvidende at modstanden blir stærkere, fejl blir straffet prompte og modstanderen sandsynligvis også vil diktere kampene på en anden måde end vanligt.
Hvordan planlægger I at gribe kampen an mod Vorup FB, og hvad ser du som nøglen til at få et godt resultat i denne første kamp?
- Gameplanen falder på plads i løbet af ugen. Men en ting kan jeg afsløre det er at der kommer 14 mand til Vorup der i sandhed vil give ALT. Vi glæder os til igen at nøde nogle nye hold og forventer et stærkt Vorup Hold som er vant til træning med DS holdet og dermed har tempo og flair herfra
Hvordan er stemningen og motivationen i truppen efter oprykningen, og hvilke forventninger har du til holdets præstation i sæsonens første kamp?
- Stemningen er altid god i HB. Mine forventninger er at alt ikke kommer til at sidde i skabet, men ærgerrigheden til at gøre en forskel skak skinne igennem. Desuden skalvi være modige på banen, udstråle spilleglæde samt stå sammen som gruppe i alle 95 min.