Oprykkerduel når Nordens Paris FC gæster Nørresundby fB
Interview med: Jonas Nørgaard og Jonas Jul, trænere for Nordens Paris FC.
Hvordan har I forberedt jer til sæsonpremieren mod Nørresundby fB?
- Vi tror vi har gjort som alle andre hold. Vi har trænet og vi har spillet træningskampe. Ikke noget ekstraordinært der.
Som nyoprykkere til Serie 2, hvordan vil I tackle den nye udfordring?
- Nu er det anden gang i vores trænerperiode i Nordens vi kan kalde os oprykkere. Det er en spændende udfordring, sidst der lå vi nr. 1 med 6 spillerunder tilbage og endte med at få en ekstraordinær playoffplads fordi vi var det nedrykkerhold i Jylland der havde flest point. Så vi har lige slikket sår og genopbygget et nyt stærkt kollektiv, som er klar til at tage alle udfordringer op. Vi har fået hentet nogen solide forstærkninger i alle kæder op til sæsonen og vi lærer fra uge til uge og spille bedre sammen og udbygge vores relationer.
Hvad er jeres forventninger til kampen mod Nørresundby fB?
- Det er påske alting kan ske. 2 tændte mandskaber, der begge er oprykkere som skal dyste om 3 point i første spillerunde. Vi har meget respekt for Nørresundby og ved de kan komme med alt og trække spændende materiale ned fra førsteholdet. Så derfor forbereder vi os 100% ud fra den præmis; vi er underdogs.
Så taktikken bliver lagt ud fra den respekt vi har for modstanderholdet og samtidigt de mulighedsrum vi kan skabe offensivt ud fra at stoppe det de er gode til.
Hvad er jeres mål og forventninger for den kommende sæson som nyoprykket hold?
- Vi skal hænge i og udvikle vores spil fra kamp til kamp, en overlevelse er plan A og vil betyde meget for klubben. Vi udvikler os ekstremt meget som klub, med mange spændende tiltag og prospekter. Derfor er ambitionen også at vi gerne skal omsætte de erfaringer fra sidste tur i Serie 2 til, at vi også spiller det fremover. Hvis du spørger Anders Bull, så tør han ikke tænke på hvad der vil ske med hans Tinder-profil hvis han skifter teksten ”Årets spiller i Serie 3” ud med ”årets Spiller i serie 2”.