Offensiven eksploderede i 6-2 sejren over AaB
Interview med Kim Ray Nielsen fra Aabybro efter kampen mod AaB
Hvordan føles det at knuse AaB med 6-2 og samtidig rykke dem i topkampen?
- Det var rart at møde en modstander i en topkamp, hvor tonen var god inden og efter kampen, og begge hold gjorde deres bedste for at vinde med respekt for hinanden. AaB stillede stærkt, og kampen blev underholdende med 8 mål. Vi havde lavet en formationsændring og arbejdet med vores offensiv, samt kigger på balancen i vores defensiv. Alt lykkedes, og vores offensiv fik lavet 6 meget flotte mål. Nichlas Tomobile lavede 4 mål og Viktor Svare med 2, så operationen lykkedes og patienten overlevede i den grad.
Hvilken boost giver sejren til jeres selvtillid, når I går ind til sidste runde?
- Som nævnt tidligere, så har udskiftningen på holdet over sommeren været stor, faktisk meget stor, så vi nyder, at vi på flotteste vis har fået mange nye unge spillet ind, på kort tid. Vi vil nyde den sidste kamp og vinder vi den, ja så er vi blevet nr 2 i rækken, og skal spille play off kampe.
Hvad var opskriften på sejren i dag?
- Formationsændring og struktur, samt spillernes vilje til sejr.
Hvordan forbereder I jer til at møde Aalborg Freja, især med deres skuffende sæson?
- Vi spillede 1-1 hjemme mod Freja, så vi har respekt for dem, men håber vi kan få en sejr, og slutte godt af.