Billede beskrivelse

Østervraa IF skal have gejst og vilje med på banen

28. april 2023 kl. 18.39
Opdateret kl. 20.46

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Daniel Mæhle fra Østervraa IF.

Efter I startede sæsonen flot med 2 sejre, så er I løbet ind i 2 nederlag siden, hvordan vil I forsøge at komme tilbage på sejrssporet mod Hjørring AIK Frem (2)?

- Vi skal igen vise, at vi er et hold der er bedre til at spille fodbold i stedet for at sparke fodbold, som nogle hold gør i serie 3. Vi kender Hjørring Frem fra mange års rivalisering, og vi ved det er et hold, der bliver ved i samtlige 90 minutter uanset om det er deres første- eller andethold. Vi har haft det svært på den sidste tredjedel af banen, og det er noget vi har forsøgt at arbejde med i løbet af ugen. Både det at komme frem til chancerne, men også at score på chancerne, når de endelig kommer.

Hvad skal I dine øjne lykkes, for at I ikke kommer fra banen med endnu et nederlag i bagagen?

- Vi skal have gejst og vilje med på banen og så skal vi simpelthen score, når vi har chancen.

Hvis du skulle sætte nogle ord på jeres sæsonstart, hvordan vil du så beskrive den og er du skuffet over I ikke har formået at få flere point?

- Siden corona har vi gennemført et mindre generationsskifte, og det har selvfølgelig betydning for spillet på banen. Der er efterhånden kommet mange unge spillere til igen, hvilket er super dejligt at se, men det kræver også tilvænning på banen. Selv har jeg skiftet position til midterforsvar efter noget der ligner 25 år som angriber eller kant. Ligesom jeg selv har der været flere, der skulle vænne sig til en ny position og nye holdkammerater, så alt i alt er det en okay sæsonstart uden at være prangende.

Kampfakta:

Kamp: Hjørring AIK (2) – Østervraa IF
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 24
Kamptidspunkt:29. april kl. 12.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste