Østervraa går til Playoff med klar besked: Skarpere indsats kræves
Interview med Michael Dixi Thomsen fra Østervraa IF efter kampen mod Fjerritslev IF
Overvejede I at skåne nogle spillere for at være klar til den kommende Playoff-kamp?
- Ja, det lå lidt i kortene at vi skulle spare spillere. Dog skred kampen ikke helt frem som vi havde håbet. Derfor fik vi ikke sparet alle de spillere som jeg havde ønsket inden kampen.
Hvordan vurderer du holdets indsats i kampen trods nederlaget?
- Virkelig en rigtig dårlig kamp, hvor vi manglede kvalitet hele vejen rundt. Ikke den afslutning på turneringen, som jeg havde håbet.
Hvordan påvirkede denne kamp forberedelserne til Playoff, både fysisk og mentalt?
- Der var en grundlæggende holdning til at vi skulle undgå skader, men vi forsømte at yde en indsats i denne kamp og det var frustrerende for både spillere og trænere.
Hvilke erfaringer tager I med jer fra denne kamp til den kommende Playoff-udfordring?
- At hvis ikke vi kæmper og arbejder for hinanden, så er vi ikke dygtige nok. Alle var enige om at det kræver en helt anden indstilling på tirsdag.