Billede beskrivelse

Nyt system og unge spillere kræver tilvænning i Hirtshals

04. marts 2025 kl. 17.00
Opdateret 05. marts 2025 kl. 10.34

Interview med Oliver Ledet fra Hirtshals Boldklub efter træningskampen mod Hjørring AIK frem.

Hvad fik I ud af kampen i forhold til jeres fokus?

- Vi havde fokus på vores opbygningspil. Frem gjorde det overraskende svært for os de første 25 minutter af kampen, da de kom med et overraskende højt pres, som vi havde problemer med at spille os ud af. Efter de 25 minutter gik de mere død i deres pres, hvor vi efterfølgende kunne få mere spil i gang og bygge det op på den sidste 1/3 med gode indlæg og chancer.

Hvad fungerede bedst i jeres spil i dag?

- Jeg synes i perioder af kampen, vi får et godt gennembrudsspil sat sammen med nogle 1-2 pasninger oppe i gennem midten af banen, hvor vi får brudt Frem's midtbane og får skabt chancer, samt vores kanter med flere indlægsmuligheder.

Hvad skal der stadig finpudses frem mod sæsonstart?

- Vi har nogle ting og justeringer, vi skal vænne os til som hold, da vi er ret nyt hold med nye unge spillere og en ny træner med en anden spillestil. Vi skal være bedre i vores genpres i vores nye formation, samtidig med at have styr på vores organisation i defensiven.

Kampfakta

Kamp: Hirtshals – Frem
Træningskamp
Resultat: 2-3

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste