Nyt spilkoncept kræver tid og tålmodighed
Interview med Jesper Ladefoged fra Hjørring AIK Frem
Hvordan er stemningen i truppen efter vinterpausen?
- Stemningen er rigtig god, og der har været god opbakning til træning. Så det virker til, spillerne er spændte på sæsonen.
Har I planlagt nogle særlige aktiviteter for at styrke sammenholdet?
- Vi har en sammenkomst eller 2, der skal få os til at styrke sammenholdet endnu mere, end den er.
Hvordan forbereder I jer fysisk på en lang forårssæson?
- Vi forsøger med intense træninger og så bare en masse spil. Så skal vi nok stå skarpt.
Hvilke aspekter af jeres spil vil I arbejde mest med i opstarten?
- Med en ny træner som mig, der har en anden måde at spille på, er vi nødt til at komme rundt omkring det hele, så spillerne ved, hvad jeg vil, og så tager vi et skridt ad gangen.