Billede beskrivelse

Nyt niveau og nye udfordringer

14. februar 2024 kl. 08.01

Interview med Jesper Ladefoged fra Hirtshals.

Har I fået nye spillere og hvis ja, er det så spillere som set med dine øjne, potentielt kan gå ind og forstærke jeres hold?

- Vi får forhåbentlig en 3-5 stykker ind som kommer til at forstærke vores trup, så det kommer til at blive rigtigt spændende.

Hvordan integrerer I nye spillere i holdets dynamik og taktiske tilgang?

- Dem der kommer, er heldigvis nogle der kender spillerne og klubben i forvejen, da det primært er tidligere spillere der vender tilbage, så der ved jeg at de andre spillere er med til at få dem ind på vores hold. Den taktiske tilgang skal de nok nå at lære her i opstartet til vi når første turneringskamp.

Har der været afgange blandt spillerne, og hvordan påvirker disse ændringer dynamikken på holdet?

- Vi har umiddelbart ikke nogle afgange lige nu, vi har nogle spillere med skader som vi nok ikke kommer til at se den næste halv sæson, ellers forventer jeg at have samme trup tilgængelig

Hvad så du som jeres største styrke i efteråret og tror du på I kan bibeholde den styrke i foråret?

- Det er vores sammenhold og viljen til at vinde for hinanden, det kunne man se i flere kampe at de kæmpede for hinanden og holdet. Derudover har vi en rigtig god fysisk stærk trup, som vi fik meget udbytte af.

Hvor planlægger du at fokusere for at skabe forbedringer i forårssæsonen?

- Vi kommer til at fokusere meget på formen og på vores defensive organisation. Serie 1 er en meget større kaliber end Serie 2, så det vigtigt vi har det fysiske på plads. Derudover vil jeg gerne arbejde meget med defensiven, da jeg syntes det er en af de steder vi i forhold til sidste sæson kan forbedre os. Offensiven syntes jeg var god sidste sæson, men den skal selvfølgelig også holdes skarp.

Hvordan vil du beskrive din træner både personligt og i forhold til faglige kompetencer?

- Det spørgsmål vil jeg lade andre svarer på. Jeg har en tro på de ting jeg kommer med og det føler jeg også at spillerne kan mærke, dertil kommer succes også, at vi tror på hinandens evner og sammen skaber resultaterne.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste